Grundlæggelsen
Kvindelige Jurister blev grundlagt af Nynne Mørkeberg i september 2020 som led i ligestillingsbevægelsen efterfulgt Sofie Lindes tale til prisuddelingen Zulu Comedy Galla i august 2020. Foreningen blev stiftet som følge af et længerevarende ønske om og inspiration til at handle på udfordringen om manglende ligestilling blandt kønnene på arbejdsmarkedet – et arbejdsmarked hvor kvinder inden for det juridiske erhverv bl.a. fortsat er i mindretal i de ledende stillinger.
Som led i ligestillingsdebatten i Danmark så hun en mulighed for at skabe plads for ambitiøse studerende til at skabe meningsfulde forbindelser med ligesindede, hvilket sidenhen er blevet til et samarbejde med vores advisory-board og udvalgte støttende jurist- og advokatvirksomheder.
Foreningens mantra var og er stadig, at ved at arbejde sammen kan vi løfte og styrke hinanden. Kvindelige Juristers arbejde sigter mod at bidrage til en bevægelse, der kæmper for at sikre diversitet, inklusion og ligestilling inden for den juridiske profession.
Kvindelige Jurister er derfor engagerede i at kunne tilbyde sine medlemmer mulighed for at skabe forbindelser til deres medstuderende og fremme deres karriere gennem forskellige arrangementer og workshops med særligt udvalgte fagfolk inden for branchen. Medlemskabet følger de studerende gennem universitetet til de er færdiguddannede og ind i deres fremtidige juridiske karriere.