Grundlæggelsen

Kvindelige Jurister – En bevægelse for ligestilling og et stærkt fællesskab

Kvindelige Jurister blev grundlagt af Nynne Mørkeberg i 2020, som en reaktion på den voksende ligestillingsbevægelse, inspireret af Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla i august 2020. Foreningen blev skabt som resultat af et stærkt ønske om at handle på de udfordringer, som især kvindelige jurister møder på arbejdsmarkedet. 

Som en del af den danske ligestillingsdebat så Nynne en unik mulighed for at give ambitiøse studerende et sted, hvor de kunne opbygge meningsfulde forbindelser med ligesindede. Dette har udviklet sig til et tæt samarbejde med vores advisory board og flere støttende advokatvirksomheder, der alle deler visionen om at fremme ligestilling og diversitet.

Vores mantra har siden begyndelsen været, at ved at arbejde sammen, kan vi løfte og styrke hinanden. Vi sigter mod at bidrage til en bevægelse, der kæmper for at sikre diversitet, inklusion og ligestilling inden for den juridiske profession. 

Vi er engagerede i at tilbyde vores medlemmer muligheder for at skabe forbindelser med medstuderende og udvikle deres karrierer gennem arrangementer, workshops og samarbejde med fagfolk fra branchen. 

Vores medlemskab følger de studerende hele vejen fra universitetet og ind i deres fremtidige juridiske karriere, og vi er her for at støtte dem i at nå deres mål – uanset hvor de er i deres rejse.