Kvindelige Jurister X Bruun & Hjejle: Fra mandlig til kvindelig topleder

Forestil dig at gå hjem fra arbejde som mandlig topleder i en af Sveriges største forsikringsvirksomheder og dukke op morgenen efter som kvinde. Dette er kort fortalt historien bag Caroline Farbergers kønsskifte, da hun en dag i 2018 skiftede identitet fra Carl til Caroline. 

Som den første transkønnede topchef i Norden, har Caroline Farberger fået et særligt indblik i forretningsverdenen både som mand og kvinde. 

»Jeg forstod slet ikke, hvor privilegeret jeg var som hvid, heteroseksuel mand, og jeg er ret sikker på, at jeg ikke havde haft samme karrieremuligheder, hvis jeg havde været kvinde,« 

I dag er kun hver ottende partner i de ti største advokatkontorer kvinder. For at ændre dette, må vi skabe en større bevidsthed om, hvilke spilleregler topposterne i erhvervslivet fordeles efter. 

Derfor inviterer Kvindelige Jurister i samarbejde med Bruun & Hjejle Advokatpartnerselskab til foredrag med Caroline Farberger om hendes erfaring med de usynlige barrierer, der kan vanskeliggøre kvinders vej mod topposterne. Efter oplægget faciliterer Kvindelige Jurister en Q&A, hvor du får mulighed for at spørge Caroline ind til hendes oplæg og karriere. Aftenen afsluttes med lækker forplejning. 

Eventet starter kl. 17.00 hos Bruun og Hjejle, Nørregade 21, 1165 København og henvender sig til alle. Deltagelse forudsætter derfor ikke, at man er medlem af Kvindelige Jurister, og alle er således meget velkomne.

Tilmelding sker på følgende link: https://billetfix.dk/en/e/kvindelige-jurister-x-bruun-hjejle-fra-mandlig-til-kvindelig-topleder/

Husk at tjekke vores portræt med Caroline Farberger ud på vores instagram, for at læse mere om Carolines spændende rejse til at blive kvindelig leder. 

Vi glæder os til at se jer!