“Hjemmegående husmor i Islamisk Stats kalifat … Gør det mig til terrorist?”

Kvindelige Jurister X Poul Schmith/Kammeradvokaten inviterer til paneldebat omhandlende emnet:

“Hjemmegående husmor i Islamisk Stats kalifat … Gør det mig til terrorist?”

Er en kvinde terrorist, fordi hun er gift med en mand, som er medlem af Islamisk Stat? Er hun terrorist, fordi hun laver mad til ham og føder hans børn? Hvilke menneskerettigheder gælder for hende?

Kom med til paneldebat hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, når vi den 16. maj får besøg af to af landets mest erfarne advokater på det menneskeretlige område, Eddie Omar Rosenberg Khawaja og Paw Fruerlund. De har stået på hver sin side i retssagerne om administrativ fratagelse af statsborgerskab og vil fortælle om deres oplevelser med at repræsentere henholdsvis husmoren og staten. I paneldebatten deltager den nyeste kvindelige højesteretsdommer, Julie Arnth Jørgensen, og professor Louise Halleskov fra Aarhus Universitet, som har speciale i menneskerettigheder. Mathias Kirk Jordansen, advokat og manager hos Poul Schmith,er ordstyrer for debatten.

Eventet starter kl. 17:00, hvor der vil være lidt forplejning og drikkelse. Når paneldebatten er færdig, vil der efterfølgende blive serveret tapas samt drikkelse.

Vi gør opmærksom på, at deltagelse ikke kræver medlemskab af foreningen, og at arrangementet ikke er forbeholdt jurastuderende – alle, der har interesse for emnet, er således velkomne.

Tilmelding sker på følgende link:
https://billetfix.dk/…/hjemmegaende-husmor-i-islamisk…

Vi glæder os til at se jer!