Jura 101: Din guide til studiestart

Jura 101: Din guide til studiestart

Hvordan kommer man godt fra start på jurastudiet? Hvordan får man styr på pensum, studievanerne og eksamenerne – og samtidig tid til det sociale?

Kvindelige Jurister og Mazanti-Andersen inviterer til en inspirerende paneldebat, hvor du får gode råd og konkrete tips til at komme godt i gang med studiet – både fagligt og socialt.

Et panel bestående af Emma (stud.jur.), Kristian (advokat), Sofie (advokatfuldmægtig) og Marcus (advokatfuldmægtig) deler deres erfaringer med studielivet og giver dig konkrete værktøjer til at få mest muligt ud af din studietid. De sætter blandt andet fokus på studieteknik, eksamener, studiejob, studenterforeninger og karakterræset, ligesom du får inspiration til at skabe gode studievaner, navigere i pensum og planlægge din hverdag, så du bliver klædt bedst muligt på – uanset om du lige er startet eller allerede er på dit 2. eller 3. semester.

Vi kommer blandt andet omkring:

  • Studieteknik – lær at optimere dine noter, læse mere effektivt og fastholde motivationen.
  • Karakterræset – hvordan håndterer man præstationskulturen og finder sin egen vej?
  • Studenterforeninger – få indblik i de mange muligheder for at engagere dig og opbygge et stærkt netværk.
  • Eksamener – hvad kan du forvente, og hvordan forbereder du dig bedst?

Afslutningsvis vil der blive budt på lækker forplejning, hvor der vil være rig mulighed for at fortsætte samtalen, udveksle erfaringer og møde andre medstuderende 

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til panelet på aftenen, men du kan også indsende spørgsmål på forhånd. Hold øje med vores Instagram-story, hvor vi løbende åbner for spørgsmål.

Program:

17:15-17:30: Ankomst

17:30: Velkomst

17:30-17.45: Kort introduktion af panelet og Mazanti

17:45-18:45: Paneldebat

18:45-20:00: Networking og forplejning

🎟️ TILMELD DIG HER: https://billetfix.dk/da/e/jura-101-din-guide-til-studiestart/

PrivatlivspolitikPrivatlivspolitik KvJ arrangementer.docx 

SamtykkeerklæringspolitikSamtykkeerklæring til KvJ arrangementer.docx