Kvindelige Jurister x Bruun & Hjejle: Gør karriere i advokatbranchen (paneldebat)

Onsdag d. 3. maj 2023 kl. 17.00-19.00

Sæt kryds i kalenderen onsdag d. 3. maj 2023 kl. 17.00, når Kvindelige Jurister og Bruun & Hjejle inviterer til paneldebat om at gøre karriere i advokatbranchen.

Hvad vil det egentlig sige at gøre karriere i en branche som advokatbranchen? Oplever kvinder generelt, at det er sværere at bryde igennem?

En undersøgelse af Karnov Group (2020) viser, at til spørgsmålet omkring, hvorvidt det er sværere for kvinder end mænd at få en ledende position, svarer 69% af de adspurgte kvinderne ja, hvorimod 69% af mændene svarer nej. Der hersker dermed en uenighed omkring, hvorvidt der er lige muligheder i branchen.

Den 3. maj 2023 afholder vi paneldebat med fire kvindelige medarbejdere i Bruun & Hjejle, som vil fortælle om hvilke overvejelser de har gjort sig i forbindelse med at arbejde på et advokatkontor. Derudover vil de give dig deres bedste karriereråd med på vejen! Samtalen vil tage udgangspunkt i de studerendes egne spørgsmål gennem Kvindelige Juristers seneste Q&A på Instagram. 

Der vil være god mulighed for, at du kan få inspiration til, hvordan du selv kan forme din egen karriere og få stillet din nysgerrighed i forhold til, hvilke overvejelser de gjorde sig, inden de søgte mod advokatbranchen samt hvordan deres indtryk er af branchen i dag.

PROGRAM
17.00-17.15: Ankomst
17.15-18.00: Paneldebat om at gøre karriere i advokatbranchen
18:00-19:00 Networking og let anretning

HVOR
Bruun & Hjejle, Nørregade 21, 1165 København (Indgang via Sankt Petri Passage).

HVORNÅR
Onsdag d. 3. maj 2023 kl. 17.00-19.00

TILMELDING
https://billetfix.dk/…/kvindelige-jurister-x-bruun…

Vi glæder os til at se dig!