Kvindelige Jurister x Moalem Weitemeyer – Eksamensforberedende workshop i Selskaber og kapitalmarked

Torsdag d. 8. december kl. 16.00-20.00

Eksamen i Selskaber og kapitalmarked nærmer sig med hastige skridt, og derfor ønsker Kvindelige Jurister i samarbejde med Moalem Weitemeyer at tilbyde en eksamensforberedende workshop til de studerende, som gerne vil have helt styr på caseløsning, selskabsformer, relevante begreber samt hensyn og interesser bag reguleringen af selskaber og kapitalmarkeder. 

Anastasiya Rybak Andersen og Sofus Larsen, begge fuldmægtige i Moalem Weitemeyer og undervisere i Selskaber og kapitalmarked på KU, vil føre deltagerne gennem dagens program med kyndige hænder. 

Workshoppen finder sted torsdag den 8. december 2022 fra 16:00-20:00 i lokaler hos Moalem Weitemeyer i Amaliegade 3, 1256 København, og efter workshoppen byder Moalem Weitemeyer på tapas, bobler og god tid til mingling. 

Tilmelding til workshoppen er gratis, og alle er velkomne, uanset om man er medlem af Kvindelige Jurister. Der gøres opmærksom på, at der er et begrænset antal deltagerpladser🚨

Har du lyst til at være medlem af foreningen, kan du indmelde dig via følgende link under ‘medlemskab’: www.kvindeligejurister.dk

Tilmelding til workshoppen sker via følgende link: https://billetfix.dk/…/kvindelige-jurister-x-moalem…

Vi glæder os til at se jer!