
Det danske venturemarked slog i 2021 alle rekorder målt på både investerede beløb og antallet af investeringer. Derfor er det med stor glæde, at Kvindelige Jurister kan invitere til event med Mazanti-Andersen, hvor vi får indblik i det danske venturemarkeds økosystem, dets væsentligste aktører og rollen som advokat.
Til arrangementet får vi selskab af Julie Høi-Nielsen, director hos Mazanti-Andersen og en af Kvindelige Juristers tidligere rollemodeller, og Frederik Hasling, partner hos Mazanti-Andersen, som bl.a. vil fortælle om opbygningen af TooGoodToGo og om investeringer i techvirksomheder som SimpleFeast og Pleo.Derudover vil Sara Rywe, partner hos byFounders, som arbejder med at identificere lovende startups og realisere folks iværksætterdrømme gennem sparring og kapital, fortælle om, hvordan byFounders konkret arbejder med diversitet i deres strategi.
Alle tre vil desuden dele ud af deres egne erfaringer og holdninger til stereotype opfattelser og det velkendte faktum, at der er langt mellem kvinderne i transaktionsverdenen. De vil samtidig give deres take på fremtidens arbejdsliv i et ligestillingsperspektiv.Mazanti-Andersen byder efterfølgende på cocktails og lækre burgere fra POPL.
Eventet er åbent for alle og kræver ikke medlemskab af foreningen. Tilmelding sker via følgende link: https://billetfix.dk/…/working-in-venture-capital…/
Vi ses torsdag den 21. april 2022, kl. 17:00, hos Mazanti-Andersen.